Fonden er en erhvervsdrivende fond, der ejer virksomheden A. Espersen A/S gennem fondens holdingselskab Insepa A/S. A. Espersen A/S er en af verdens førende leverandører af frosne fiskeprodukter og er grundlagt i 1937.

Fondens erhvervsmæssige formål omfatter ejerskabet af A. Espersen A/S via ejerskabet i Insepa A/S og direkte eller indirekte ejerskab af andre dattervirksomheder, der driver handel, skibsfart, fiskeri, produktions- emballerings- og anden industrivirksomhed i Danmark og udlandet samt hermed beslægtet virksomhed.

Fondens uddelingsformål er uddeling af legater til støtte for forskning inden for og i bekæmpelse af havforurening omkring Danmark samt levnedsmiddelbrancherne, til velgørende og humanitære formål samt til enkeltpersoner kommet uforskyldt i trang, trængende fiskere og velgørende formål inden for fiskeriets organisationer i overensstemmelse med fondens fundats.